Skip to main
Reservedele

Omfattende udvidelse af Bosch FILTER+

02/06/2018

Det rigtige filter til ethvert behov

Inden for Bosch-sortimentet er FILTER+ et særligt effektivt kabinefilter. Det fjerner ikke kun de mindste partikler og dårlig lugt, men også bakterier og allergener fra luften. Bosch har nu udvidet FILTER+-sortimentet betydeligt fra 30 til 39 varenumre.

Hvert år udvides det komplette Bosch-sortiment af kabinefiltre, der består af standardfiltre, aktivt kul-filtre og det nye FILTER+. Det består i øjeblikket af hen ved 500 varenumre og omfatter kabinefiltre, der passer til næsten alle typer af køretøjer og er egnede til ethvert behov.

Det fjerner allergener, bakterier, lugte og de mindste partikler

Flere og flere mennesker er allergiske over for pollen. Denne form for allergi forårsager symptomer som kløe, nysen eller høfeber og skaber især gener om foråret. Det kan resultere i farlige situationer at køre bil, mens man oplever en allergisk reaktion. Takket være flere funktionelle filterlag beskytter Bosch FILTER+ allergikere mod pollen i luften og sikrer ren luft i kabinen. Et antiallergisk lag med en særlig molekylær gitterstruktur fjerner allergener og gør dem uskadelige, samtidig med at det fjerner bakterier.

Et aktivt kul-lag neutraliserer skadelige og ildelugtende gasser. Og endelig fanger det ultratynde mikrofiberlag 99 procent af alle partikler med en diameter på 2,5 mikrometer. Når luften i kabinen således er blevet filtreret af FILTER+, er den både ren og lugtfri. For at sikre nem montering leveres filtrene med instruktioner, der også kan tilgås online ved at scanne QR-koden på emballagen. Bilister bør udskifte deres kabinefiltre regelmæssigt, og Bosch anbefaler udskiftning af kabinefilteret en gang om året eller for hver 15.000 km.

FILTER+

FILTER+ er et særligt effektivt kabinefilter, som ikke kun fjerner de mindste partikler og dårlig lugt, men også bakterier og allergener fra luften.

Download

Omfattende udvidelse
af Bosch FILTER+

Pressemeddelelse, februar 2018